Til vinterbadere og alle andre badere

Af Lene Lund - 04/01/2021 14.19
eK8KHgTQ

Med et nytår følger ofte også nogle nytårsforsætter. Måske  skal det være, at man gerne vil være vinterbader. For vi andre kuldekyllinger lyder det lidt grænseoverskridende, men måske er det bare et spørgsmål om at have noget varmt at iføre sig, når man har forladt det våde element.

Og det er der råd for.

For formålet med en kimono eller morgenkåbe er ikke længere udelukkende at kunne bære den inde, nu skal den også kunne bæres ude og gerne 365 dage om året, da fænomenet vinterbadning topper listen over nye tiltag for at være i ét med naturen og leve det gode, sunde liv. Et liv, som Georg Jensen Damask også ønsker at bidrage til. Derfor lanceres Fjord – en vaffelvævet kimono i økologisk bomuld. 

Ambitionen med denne har været at designe en enkel kimono, der er behagelig at have på og let at binde. Derfor er den designet med en elegant revers, praktiske sidelommer og et bredt bælte. På ydersiden er den vaffelvævet, og på indersiden er den i blød frotté, hvilket giver den en tyngde og en varme, der gør den velegnet indendørs, men også til den korte vej fra badebroen til saunaen.
 
Fjord kommer i en varm nuance af antracit og hvid, så den passer til væveriets øvrige bade- og soveværelsesartikler. Kimonoen vil være i handlen  i Georg Jensen Damasks egne butikker og på damask.dk.

Prisen er 1290 kroner.

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden