Tanker om D-vitaminer og danske sange

Af Lene Lund - 08/04/2020 12.30
IMG 6793 v2

Vitamin D,  er blevet hyldet som et mirakelmiddel mod alt fra kræft og diabetes, til barnløshed og depression. Og som et boost til immunforsvaret.

På baggrund af de nye forskningsresultater anbefaler nogle forskere nemlig, at man spiser en dosis D-vitamintilskud, mens andre mener, man ikke skal. Men jeg har fra flere læger fået en melding om, at netop D-vitaminer er meget vigtige.

For et par år siden fik jeg en lægetest, som afslørede, at jeg var helt i bund med hensyn til D-vitamin. Jeg havde i lange perioder været plaget af lungebetændelser og blærebetændelser.

Og så havde jeg rigtig ofte mange kramper - ikke kun i benene - men stort set i alle kroppens led. Det var ikke kun almindelige  kramper, som man kan få efter en sportspræstation. Det var seriøse kramper!  Som virkelig gjorde ondt!

Men efter i nogle måneder at have taget sol og spist stærke D-vitaminer mærkede jeg en positiv ændring af mit helbred.

 Nye tal viste, at jeg nu var på niveau. Jeg havde styrket mit immunforsvar og kunne i den grad mærke, at jeg var bedre tilpas og havde fået mere energi. Og mine kramper er væk.

Netop i disse tider med Corona, tror jeg, det er rigtig vigtigt at booste sit immunforsvar.

Nu tænker jeg så på, om alle de, som i disse tider ikke kommer særlig meget ud i sollyset, måske får D-vitamin nok. Hvis sygdomme nemt bider på dig,  du er træt, eller ikke kommer ud, synes jeg, du skal tale med lægen om, du måske får nok D-vitamin.

En vaks sygeplejerske var min hjælp - og det er jeg hende evig taknemmelig for og nu er  daglig D-vitamin blevet min faste følgesvend.

Og så til det med slik for ørerne:

Nu sættes Danmark langsomt i gang igen og efter en tid, hvor mange familier nok har været samlet omkring TV-morgensang med Phillip Faber, synes jeg skolerne skulle følge traditionen op med at synge morgensang. 

For vi voksne, som hver morgen har lyttet til Faber og sunget med, har det været skønt at opdage, at sangene stadig er lagret i hjernen. Og herligt at se, at også familiens yngste holder af at synge med.

Vi voksne fik i barndommen  mulighed for at lære den danske sangskat at kende,  og tekst og toner  kommer som perler på en snor, når melodien slås an. Det vækker minder, binder begivenheder sammen og skaber sammenhold.

Lad os give børnene den værdifulde danske sangskat med ud i livet. Lad dem mærke fællesskabet, lære de smukke tekster og start dagen med en smuk dansk sang. Det er min appel til skolerne.

Har man startet dagen med en sang, er det svært at være sur og man får ikke en mere perfekt start på dagen.

Heller ikke, når det bliver hverdag igen. 

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden