Marianne Mathiesen fortæller, at der går en historie om, at da dronning Margrethe på et tidspunkt skulle besøge den lille by, blev løn- og pensionsudbetalinger udsat i fire dage for at forhindre voldelige hændelser, og folk fik først deres penge, da dronningen igen var rejst. Det accepterede man, og det siger noget om den grønlandske natur, fortæller Marianne, som i de fem uger, hun var der, mødte hustruvold, værtshusslagsmål, incest og psykotiske tilfælde.

- På min første vagt fik jeg en multi-traumatiseret patient ind med brækket ryg, brækkede ribben og indre blødninger. Da slog jeg autopiloten til og så med forundring og benovelse på, at skadestuelægen - der altså var mig - tog kommandoen og gjorde, hvad der skulle gøres i den rigtige rækkefølge. Det var, som om jeg så mig selv udefra. Jeg gav ordrer og brugte ord, jeg ikke kunne huske eksisterede. 

- På et tidspunkt kom en patient ind med blødende mavesår, som kan være dødbringende. Han skulle overflyttes til Nuuk for at blive opereret og jeg var klar til at donere blod til ham, for vi havde samme blodtype. Men min blodtype var ikke i fuld overensstemmelse med patientens, så jeg var nødt til at holde blodtrykket oppe med rent saltvand. Han klarede heldigvis flyveturen til Nuuk og reddede livet. 

- I de fem uger på Grønland havde jeg mere samarbejde med politiet end i hele mit lange liv  som praktiserende læge i Danmark.Men når det så er sagt, oplevede jeg en utrolig imødekommenhed og en helt vidunderlig humor fra den grønlandske befolkning. Og på intet tidspunkt følge jeg mig miskrediteret, fordi jeg var dansker. 

- Og så byder Grønland på en helt enestående natur. Specielt Illulissat - Jacobshavn -  som lå et par timers sejlads fra mit arbejde, var fantastisk smuk. Herfra  klækkes 40% af de grønlandske isbjerge og her ligger Kongegletcheren. Jeg tog på fisketure, var med til at fodre slædehunde og jeg vandrede i fjeldene, og fra min konsultation kunne jeg se hvaler. Desværre så jeg ingen isbjørne. Men fire dage efter jeg var taget hjem, kom en isbjørn til byen. Man var nødt til at dræbe den, da den udgjorde for stor en farve for befolkningen. Senere fandt man så dens unge, som formentlig var død af sult. 

- Også rent politisk var det spændende at stifte bekendtskab med Grønland. Danmark donerer 3,4 milliarder til Grønland. Men penge alene gør det ikke. Efter min mening bør man også yde en større indsats mod vold og incest, for det er et stort problem, understreger Marianne Mathiesen, der ikke er helt sikker på, om hun ikke på et tidspunkt igen er nødt til at tage til Grønland. Det var en stor - og en stærk - oplevelse, fastslår hun.Og så kunne jeg altså også godt tænke mig at se en isbjørn!