Smukt nyt fra Georg Jensen
Georg Jensen udvider sine Sky og Bernadotte kollektioner af borddækningsartikler til foråret/sommeren 2021. Der tilføjes komplette sæt af service, som omfatter tallerkener, serveringsfade og glas. Det markerer starten på et spændende nyt kapitel for Georg Jensen, hvor vi fortsætter med at udvide vores produktsortiment til hjemmet og tilbyde nye muligheder for komplette borddækninger fra vores voksende udvalg af såvel klassiske som moderne varianter.
Sky er designet af den franskfødte designer Aurélien Barbry, som har atelier i København, og kollektionen så første gang dagens lys i 2018 som en raffineret serie af bartilbehør. Dette forår vil kollektionen blive udvidet med to nye kategorier, når vi tilføjer service og glas. Kollektionen er uformel nok til at kunne bruges til daglig, men samtidig elegant nok til mere formelle lejligheder. De nye produkter er særlig iøjnefaldende, når de opleves i kontrast til den oprindelige cocktailseries dele i rustfrit stål
Bernadotte-kollektionen er inspireret af værkerne af en af Georg Jensens første samarbejdspartnere, den uforlignelige svenske designer Sigvard Bernadotte (1907-2002). Det er en moderne serie, som også vil byde på et udvidet sortiment til borddækning dette forår. Tallerkenernes design er baseret på en variation over de ikoniske riller, der var et centralt element i Bernadottes art deco-inspirerede design, og tallerkenerne har elegante riller rundt langs kanten. Skålene har en bredere tunget kant, og når delene bruges sammen, skaber de en flot kontrast, der føles frisk, munter og i høj grad moderne.
Findes i butikkerne og på georgjensen.com fra og med april 2021.