Smukke sange i højt solskin

Af Lene Lund - 30/05/2020 17.37

Når man er ældre og bor på plejehjem er glæderne ofte få. 

Specielt i denne Corona-tid, hvor de ældre ikke har kunnet få besøg af familie og venner har været en rigtig vanskelig og trist tid.

Det har John Riis Andersen fra Alice og Tage Sørensens Fond noteret sig, og lørdag tog man i samarbejde med Esbjerg Kommune hul på et særdeles fint initiativ i form af 26 pinsekoncerter fordelt på kommunens plejehjem, alle støttet af fonden. 

Lørdag eftermiddag i det fineste solskinsvejr  indtog pianist Mats Rudklint og operasangerinde Kirstine Bonde området ved  Tjæreborg Ældrecenter og med sange som blandt andet  “Den allersidste dans”, “Musens sang”, “En yndig og frydefuld sommertid”, “The Sound of Music”  bragte de to musikere minderne frem hos centrets beboere, der nød et genhør med de dejlige sange. 

- Det var dejligt at mærke varmen, der strømmede os i møde. Det nød vi meget og det var så absolut en meget fin og dejlig oplevelse for os, fortæller Kirstine Bonde og Mats Rudklint, der var både rørte og glade over den gode stemning, som sangene skabte sammen med ældrecentrets beboere. 

-  Det var et virkeligt fint initiativ, som vi er friske på at være med til igen, pointerede Kirstine Bonde og Mats Rudklint.

Fotos: Vicky Kim Andersen

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden