Smukke nye pastaskåle
Dette forår lancerer BITZ 12 smukke pastaskåle med en nøje gennemtænkt størrelse. Sundhedsvinklen hersker i BITZ-universet, og med en diameter på kun 20 cm spiser man ikke for meget.
Stentøjet er som altid håndlavet, og med den særlige glaseringsteknik får hver eneste skål sit helt eget udtryk med unikke variationer i glasurens aftegninger og nuancer. Gå efter et enkelt udtryk med de tre matte skåle, eller vælg mellem de ni glaserede med matte ydersider og blanke indersider, der med fordel kan kombineres på kryds og tværs af farver for at skabe leg og personlighed.
Find skålene på www.bitzshop.dk eller hos en lang række isenkræmmere og stormagasiner.
Christian Bitz leverer sammen med de smukke skåle nedenstående opskrift, som absolut kan anbefales:
Fuldkornspasta med tomat, kylling og fennikelsalat med æbler
Ingredienser til 2 personer
200 g fuldkornspasta, gerne penne
4 kyllingeinderfileter eller bryst, skåret i mundrette stykker
4 skiver bacon, skåret i strimler
500 g blommetomater, skåret i halve
50 g parmesan, friskhøvlet
2 fed hvidløg
1-2 tsk. sukker
Salat
Æbler
Fennikel
1. Kog pastaen efter anvisninger på pakken.
2. Rist kyllingestykker og bacon af på en pande, indtil kyllingen er gylden.
3. Tilsæt tomater og hvidløg. Rist videre i ca. 2-3 min.
4. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.
5. Tilsæt den kogte pasta og bland godt rundt.
6. Drys parmesan over.
7. Bland salat, æbler og fennikel i en skål. Kom lidt god olivenolie og balsamico over. Smag til med salt og peber.
Velbekomme!