Sådan holder dine forårsbuketter i lang tid

Af Lene Lund - 25/01/2022 12.41
IMG 6313 v2

Tulipaner, påskeliljer, hyacinter og ranunkler symboliserer foråret, og de er således typiske forårsbebudere.

Vækstprocessen er både unik og fascinerende, da blomsterne allerede ligger skjult i løgene. En knop vokser og kommer ud af sit lille løg, hvorefter den producerer en eller flere imponerende blomster. Det er da et sandt under. Et rent mirakel!

Når du sætter dine forårsblomster i en vase, bliver forårsblomster til et levende kunstværk. Ikke alene er blomsterne smukke forårsbebudere, men tulipan- og hyacintstilkene fortsætter også med at vokse i vasen. Når først de er i et varmt hjem, starter vækst- og blomstringsprocessen med det samme. Stilkene vandrer opad, og derefter åbner knopperne sig endelig for at vise deres smukke farver frem. Tulipanerne vokser hurtigt ud af vasen,  og jeg sikrer dem lang levetid ved at placere dem i en klar cylindervase, hvor blomsterne kun går til kanten af vasen. Så selv om de vokser, vokser de ikke så meget, at de begynder at hænge ud over vasen.

Du vil generelt kunne nyde en forårsbuket i cirka syv dage. Hvis du passer godt på dine blomster, kan du nyde dem endnu længere.

Sådan gør du, hvis du vil have dine blomster til at holde i lang tid:

  1. Sæt blomsterne i vand så hurtigt som muligt.
  2. Brug en ren vase, der giver blomsterstilkene masser af plads (lad dine vaser stå på hovedet i skabet for at undgå, at der kommer snavs ind).
  3. Fyld vasen med lunkent vand.
  4. Skær bunden af stilkene af med et diagonalt snit for at fjerne bakterier og for at lade stilkene absorbere så meget vand som muligt.
  5. Sørg for, at der ikke er nogen blade i vandet. De rådner, og blomster trives ikke i snavset vand.
  6. Tilsæt blomsternæring for at hjælpe blomsterne med at udvikle sig bedst muligt og holde længere.
  7. Hvis vandet er snavset, så skift det.
  8. Placer ikke blomsterne i nærheden af frugt, og undgå direkte sollys og gennemtræk, som kan få dem til at visne for hurtigt.

 

 
Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden