På udkig i Marsktårnet
Forleden indviede Bjarke Engels sit og BIGs fine udkigstårn - Marsktårnet - i Skærbæk i Sønderjylland
Og vi benyttede et par søndagstimer timer til at indtage tårnet
Udsigten er fantastisk og det samme er tårnet, der nærmest må betegnes som et omvendt tårn, idet det er smallest forneden og bredest øverst. Og således nærmest ligner en kæmpeskulptur.
Højden er 25 meter og 36 meter over havets overflade.
Fundamentet vejer 250 ton og tårnets stålkonstruktion vejer næsten 300 ton.
Der er 146 trin op og 131 ned
Diameteren forneden er 6,2 meter nederst og i toppen 12,7 meter, og trappen er bygget om en søjle med 2 meter i diameter. Fremstillet i Cortenstål.
Der er gået 9500 smede- og montagetimer til opførelsen af tårnet.
Det største trin vejer ikke færre end 3000 kg.
I midten er man i færd med at etablere en elevator, så også handicappede og gangbesværede kan nyde den enestående udsigt.
I tilknytning til tårnet er der blandt andet etableret en legeplads, restaurant og café, mens man også i området kan nyde sin egen mad eller kaffe.
Alt i alt en udflugt værd.