De nye probiotiske vaske- og rengøringsmidler fra Byoms er Ecocert certificerede og 100% biologisk nedbrydelige. Det er grøn, miljøvenlig tøjvask og rengøring med naturens egne effektive virkestoffer. Skadelig kemi er erstattet af naturlige, økologiske ingredienser og probiotiske bakterier, som rengør tøjet og hjemmet og eliminerer dårlig lugt og uønskede bakterier. De gode probiotiske bakterier trænger helt ned i de dybeste lag og fortsætter kampen mod de dårlige og patogene bakterier i op til otte dage.
Probiotisk rengøring handler om at genoprette den naturlige mikrobiologiske balance og skabe en menneskevenlig mikroflora i hjemmet. De probiotiske bakterier elsker fedt, snavs og sved, og når de efter vask og rengøring efterlades i tøjet og på hjemmets overflader, går de straks i gang med at spise skidtet, så de dårlige bakterier ikke har noget at leve af, en proces som i fagsprog kaldes kompetitiv hæmning. Fremfor at bekæmpe alle bakterier - hvilket alligevel er umuligt - lader Byoms de gode gavnlige bakterier bekæmpe de skadelige og skaber dermed et rent hjem med en god og menneskevenlig mikroflora.
Byoms blev grundlagt i efteråret 2019. Bag brandet står tidligere håndboldspiller Anja Byrial Hansen og ingeniør Rikke Stein Omby, som med Byoms ønsker at udbrede kendskabet til de probiotiske bakteriers enestående og veldokumenterede egenskaber og samtidig skubbe danskernes vaske- og rengøringsvaner i en mere bæredygtig retning. Pro-biotika betyder "for livet", og Byoms arbejder med naturen, ikke imod den. Der anvendes nøje udvalgte naturlige og økologiske ingredienser, som i samspil med de probiotiske bakterier effektivt vasker og rengør tøjet og hjemmets overflader helt uden brug af miljøbelastende og farlig kemi.