Ny fan i Malmø

Af Lene Lund - 27/11/2019 21.31

Efter at jeg på dette sted for nogle måneder siden fortalte om, at operasanger Kirstine Bonde for fjerde gang skulle optræde med Paul Potts på en omfattende juleturne, som i år også gik til Malmø, blev jeg kontaktet af svenske Siv Andersson, som havde købt billet til koncerten.

Hun ville gerne vide mere om de to, og om jeg mon havde talt med dem. Det kunne jeg jo kun svare ja til.

Så fulgte en korrespondance, hvor hun for nogle uger siden berettede om, at hun havde fået en grim hoste, således at hun var nervøs for, om hun mon kunne komme til koncerten. Det lykkedes at blive hosten kvit - og Siv kunne åledes her til aften nyde en smuk julekoncert fra duoen.

Specielt var hun begejstret for Kirstine Bonde, som hun undrede sig over, ikke at have hørt noget om. Hun var i den grad begejstret - og begejstringen var ikke mindre, da hun efter forestillingen fik lejlighed til at hilse på kunstnerne. 

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden