New York-inspiration fra Esbjerg-pige
Line Rothman er fra Esbjerg og har boet i New York i næsten 25 år. Hun bor i en forstad nord for NYC med sin amerikanske mand og tre teenagere i en by ud til Long Island Sound. Hun har fingeren på pulsen, når det gælder livsstil, mode og indretning og hun giver her nogle bud på, hvad man skal nærligge, når man besøger storbyen.
- Da jeg først flyttede til NY, skrev jeg lidt hjem til danske aviser og blade, læste journalistik på New York University og arbejdede på et blad indenfor boligindretning. Da jeg fødte og ammede min ældste datter i år 2000 fik jeg en ide til en ammetop med en indbygget amme-bh. Designkonceptet var nyt og ikke-eksisterende på markedet. Mit firma og mærke Glamourmom www.glamourmom.com blev hurtigt en succes og efter et par år havde vi et kontor på Manhattan med udsigt ud til Empire State Building, mange ansatte og lager i USA og Europa, fortæller Line og fortsætter:
- Min førstefødte datter - og inspiration til ideen - går nu på college og firmaet er mindre idag end det var, da mange af de store forretningskæder kopierede min ide, men vi er et etableret mærke indenfor den niche, vi har skabt og tilbyder den bedste kvalitet og pasform.
- Det har været en kæmpe oplevelse at skabe et firma I USA og interessant at introducere en kategori på så stort et markedet, som ikke fandtes tidligere og se det blive vel modtaget. Jeg kan godt smile ved tanken om at der er blevet solgt millioner af mit design-koncept over hele verden. Udover Glamourmom har jeg også mit website www.linerothman.com hvor jeg deler ud af min erfaring, og det jeg har lært arbejdsmæssigt i mine år her i USA.
- Selvom jeg har boet, færdes og arbejdet i og omkring NYC i mange år kan jeg ofte stadig ikke få nok af byen, understreger Line.
Det er en by, der altid er i bevægelse og dog er der mange faste solide steder, der ikke har ændret sig siden første gang jeg kom. Hvis jeg skal have inspiration og opleve nyt tager jeg til Soho, The Village, eller Meatpacking District. Området der ligger imellem downtown Wall Street og Midtown, hvor jorden ikke er stabil nok til at bygge alt for høje skyskrabere. Her har mange af de små gader navne og ikke numre og som blev refereret til som “lille Paris” i sin tid. Restauranterne, cafeerne, forretningerne og gallerierne åbner lidt senere på dagen her. Området forsætter over Williamsburg Bridge til Brooklyn, hvor der er endnu flere hippe og trendy steder.
Jul i NY forbinder jeg altid med Midtown - klasssiske 5th Avenue med juleudstillingerne i de fine forretninger og varehuset Saks Fifth Avenue. Juletræet og skøjtebanen ved Rockefeller Center, Radio Music City Hall, duften af brændte kastanjer og de store røde julekugler på 6th Avenue som har været der siden første gang jeg kom til NY. Julemarkedet i Bryant Park med de små hyggelige boder ved The New York Public Library, indgangen til Central Park ved 59th street overfor det fornemme Plaza Hotel, skøjtebanen og den legendariske restaurant Tavern on the Green www.tavernonthegreen.com i Central Park, som oser af årstidens stemning og hvor man kan nyde en pause med en varm cocktail og juletræet på restaurantens gårdsplads. Af andre klassiske restauranter kendt i denne tid, er Keens Steak House www.keens.com som er ægte “Old School NY” med masser af sjæl og hygge og restauranten Rolfs www.rolfsnyc.com, som har overdådigt julepynt fra gulv til loft hele året og endnu mere til jul.
I øjeblikket er den nye Holiday restaurant trend i NY, udendørs opvarmede igloor, hvor man kan spise og nyde drinks med en udsigt inkluderet. Der kan sidde op til otte mennesker i hver en iglo, og man kan reservere en iglo på Rockefeller Center North www.citywinery.com med udsigt til skøjtebanen og det store Rockefeller juletræ og Radio Music City Hall eller rooftop baren www.230-fifth.com som har udsigt udover midtown og Empire State Buidling. Begge steder er endnu mere spektakulært om aftenen, når byens magi af lys bryder frem.
Pink er også noget særligt i år hvor flere af de kendte Moxy hoteller www.moxyhotels.com som ligger forskellige steder på Manhattan har pyntet op i alt pink fra blinkende julelys til pink blomster, og pink møbler og hvor man kan drikke pink varm cacao med pink glitter.
Selvom jeg nyder den klassiske jul i byen, så er det altid sjovt at prøve nyt, især med mine teenagere.
Happy Holiddays:-)