Tilbehør til bordet
Blomus ønsker bon appetit og sikrer, at maden smager, hvad enten det er den varme ret eller denne grønne salat. Skal man have succes i det varme og kolde køkken, kræver det en smule salt, peber, olie og eddike. Derfor kommer det tyske designfirma nu med sit bud på en moderne salt- og peberkværn og et olie-eddike-sæt – begge dele tegnet af Nina Thöming.
Den tyske designer Nina Thöming har fundet sin inspiration til Salpi i blomus’ lange ståleventyr og har tegnet en salt- og peberkværn, hvor enhver unødig detalje er skåret bort til fordel for en enkel elegance. Sættet ligger godt i hånden, så salt og peber kværnes på letteste vis.
Neutral eller i farve?
Salpi er fremstillet i en mat og poleret ståludgave med en lille farvedetalje på sættets låg, der indikerer, hvad der er salt, og hvad der er peber. Ud over den klassiske stålvariant, præsenterer blomus også et farvet sæt, der komplementerer firmaets øvrige køkkenkollektion og en opdækning i al almindelighed.
Ud over salt og peber hører også olie og eddike – så man kan skabe det perfekte måltid. Til denne opgave har Nina Thöming valgt at arbejde i røgfarvet glas for at lade olien og eddiken være synlig, men på samme tid beskyttet mod sol og lys. Sættet er forsynet med låg i silikone, der lukker tæt til, så dråberne ikke bliver harske. Ligesom Salpi fås Olvigo også parvis i elegante farvekombinationer af sharkskin/magnet eller nomad/moonbeam