Krukkerier fra Bergs Potter

Af Lene Lund - 01/04/2020 11.36

Potterne fra Bergs Potter kan bruges både ude og inde. De er lavet af ler af særlig høj kvalitet og brændt ved ekstremt høje varmegrader, så de er ekstra robuste til at modstå forårets lunefulde vejrskifte. Underskålene er behandlet med en diskret silikone, og derfor er de helt vandtætte, så du trygt kan stille potterne overalt - også hjemme på stuegulvet. 

Hvis du vil give dine planter de bedste forudsætninger og lidt ekstra kærlighed, så er det vigtigt at vælge potter lavet af god terrakottaler. Ler med høj 'tæthed' giver rødderne mulighed for at ånde - og samtidig holdes der ekstra godt på fugtigheden, hvilket giver planterne ideelle vækstbetingelser.

Campana-serien er til orangeriets sværvægtere. Her kan de helt store planter nemlig få masser af luft til rødderne, da de findes i størrelser helt op til 105 cm i omkreds. Campana-serien er stilren og helt enkel i sit design. Med dens smukke rustikke overflade er hver krukke unik.

Emilia er en høj og slank potte, hvis karakteristiske snoede rebkant er inspireret af ornamenter med afsæt i det gamle Romerrige. Også potten har en lang historie bag sig. Den er siden 1800-tallet blevet produceret i byen Modena, der ligger nord for Toscana. I dag fremstilles den stadig i Toscana efter de oprindelige teknikker.

Tips og tricks til udplantning:

1. De fleste planter har bedst af at blive plantet ud i løbet af foråret, hvorimod sommerblomster først skal plantes, når nattefrosten er helt væk. 

2.  Hvis der nu alligevel kommer lidt nattefrost, så hæng et viskestykke hen over planten om aftenen, inden frosten sætter ind. Bliv ikke skræmt, hvis dine plantede forårsblomster hænger lidt efter en nat med frost, de retter sig op, når solens stråler kommer frem. 

 

3.  Fyld godt med næringsrig jord i krukken, så krukken fyldes helt ud af planten og jorden. Undgå at trykke eller mase jorden. Sørg for at vande jorden godt

Se alle kollektionerne og find forhandlerinfo på www.bergspotter.d

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden