Tekstiler fra FDB Møbler

Af Lene Lund - 13/03/2020 11.03

Den danske tekstildesigner Vibeke Rohland er endnu engang aktuel med en nyhed for FDB Møbler. Den nye tekstilserie, Høje Søborg, byder på strikkede viskestykker og karklude i skønne retrofarver inspireret af designerens barndom.

Tilbage i 1986 blev Vibeke Rohland uddannet tekstildesigner fra The Royal Danish Academy of Fine Arts. Nu lancerer hun i samarbejde med FDB Møbler en serie af tekstiler, der er resultatet af den dygtige designers fascination af at kombinere mønstre og farver. Høje Søborg består af strikkede viskestykker og karklude i en smuk kombination af striber i retrofarver, der er inspireret af Vibeke Rohlands barndom. De fine klude og viskestykker passer perfekt til køkkenet, men kan også sagtens benyttes på badeværelset - eller som den perfekte værtindegave.

Høje Søborg-tekstilserie fås i farvekombinationerne gul/brun, rosa/brun og grå/sort. De er alle strikket i 100 % Oekotex-certificeret bomuld og koster 69 kr. for en pakke med to karklude og 119 kr. for en pakke med to viskestykker.

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden