Smukke nyheder fra Lyngby Glas
Der er godt nyt fra Lyngby Glas, der med den nye serie "Alkemist" ikke bare bejler til barmiljøet, men også den moderne ’hjemmebartender,’ der i bedste Tom Cruise-stil mikser og shaker farvestrålende, lækre drinks sammen som den charmerende Brian Flanagan i 80’er-klassikeren Cocktail.
Serien består af tre eksklusive, barok-inspireredekrystalglas: et ekskvisitcocktailglas, et ølglas og et Aperol Spritz-glas. Der hersker vel efterhånden ingen tvivl om, at italienernes modedrink, Aperol Spritz, er kommet for at blive! Den er forførende og forfriskende, og dens klare, orange farve gør den ganske enkelt til en æstetisk nydelse. En drink, der gør sig bedst i sit helt eget glas. ’Alkemist’-serien har et innovativt, unikt design med detaljerige facetter, der kan fremhæve farvespillet i den ultimative, solrøde sommerdrink såvel som i en Sangria, en Dark ’n’ Stormyeller en gylden øl.
Krystalglasseneer produceret i Europa i en CO2-neutral, bæredygtig proces med grøn energi og uden bly. Råmaterialerne er af den allerhøjeste kvalitet, og alle tre glas er dermed også 100% genanvendelige.
Så drøm dig til sommer og sol med en iskold øl eller kast dig ud i en Aperol Spritz.
Aperol Spritz:
Tre dele mousserende vin (Prosecco, Crémant, Cava, champagne eller tør hvidvin), 2 dele Aperol, 1 del danskvand, ½ appelsin skive, Isterninger. Kom isterninger i Aperol-glasset. Tilsæt først den mousserende vin, dernæst Aperol og til slut danskvand. Rør rundt og pynt med en halv appelsinskiver.