Min frelser mod hoste
I en to-tre måneder har jeg hostet. Næsen uafbrudt.
Jeg var ved at blive vanvittig - og særlig slemt var det, når jeg skulle sove.
Jeg fik stærk penicillin, fordi lægen på sygehuset mente, jeg havde astmatisk bronkitis.
Og jeg gik igen i gang med astma-spray. Uden held. Det var bare, som om min hals blev endnu mere irriteret.
Jeg havde tør hoste, var ikke forkølet og følte mig godt tilpas, bortset fra den forfærdelige hostekriller.
Jeg gik på nettet og ledte for at finde noget, der eventuelt kunne lindre.
Og tog til en helsekostforretning for at høre, om man måske havde nogle af de produkter, jeg havde fundet frem til på på nettet. Det havde ikke.
Men derimod havde de en hostespray fra Dr. Vogel, som havde hjulpet på nogle kunder.
Haps, sagde jeg i min desperation.
Med mig hjem kom Dr. Vogel - og hvilket mirakel.
Efter bare en dag holdt jeg næsten op med at hoste. Og jeg har næsten været hostefri siden.
Jeg bruger stadig doktorens hostespray, selvom jeg næsten ikke hoster mere - og den vil være min faste partner, når jeg erfaringsmæssigt - typisk i efteråret - igen begynder at hoste.
Hoste-sprayen har en opløsende effekt på slim i halsen, oplyser fabrikanten, der også fortæller, at hostesprayen beskytter slimhinderne mod irritation. Sprayen har ikke en sløvende effekt på kroppen, og den er heller ikke vanedannende.
Bare et lille tip på et produkt, der næsten har været et mirakel for mig.
Jeg har set, at Dr. Vogel kan købes hos Camette og hos Bønnespiren.
Prisen ligger omkring 100 kroner.