Miljørigtig nyhed fra Morsø

Af Lene Lund - 16/09/2021 11.48

Det tager naturen mere end 500 år at nedbryde en aluminiumsdåse, men blot fem minutter at skabe en ny gryde af genanvendt aluminium fra (primært) brugte dåser. Det faktum har Morsø tilsat et strømlinet design, en modstandsdygtig keramisk belægning samt FSC-mærket emballage - og dermed skabt en både miljøvenlig, funktionel og stilfuld serie af gryder og pander.

79NORD REBORN er moderne i funktionalitet og form, men alligevel tidløs i sit enkle, elegante design. Den 2-lags keramiske belægning forsegler og styrker overfladen, som samtidig har en god non-stick kvalitet. Desuden er REBORN-serien et godt valg til allergikere.

Hverken pander eller gryder tager særligt nemt imod ridser, de er superlette at rengøre og har en høj ydeevne. 79NORD REBORN er velegnet til alle varmekilder - også induktion - ligesom alle elementer i serien tåler køkkenredskaber i alt fra træ og plast til silikone og metal.

79NORD REBORN stegepander fås med en diameter på 20, 24 og 28 cm, og seriens wok samt sautergryden med glaslåg måler også 28 cm. Desuden fås en kasserolle, som rummer 1,4 liter, en gryde med glaslåg, som rummer 3,8 liter, samt en gryde med glaslåg, som rummer 5 liter.

 Foruden at være produceret i 100% genanvendt aluminium har seriens gryder og pander ergonomiske greb og håndtag, som er produceret af 50% biomasse, og flameguard i sort aluminium. 79NORD REBORN er endnu et eksempel på flot og funktionelt design fra Morsø.

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden