Italiensk stemning med nye caféglas
Med det nye smagfuldt minimalistiske Verona Caféglas fra Lyngby Glas kan ethvert bord dækkes op til varmblodig, italiensk caféstemning - selv på en kølig skandinavisk forårsaften. I al deres enkelhed får de smukke drikkeglas englene til at synge.
Gennem århundrede anvendte borgerne i den norditalienske by et helt specielt materiale til deres bygninger. Et materiale, som giver Verona det særlige skær, man som noget af det første bemærker, når man ankommer til byen: Den lyserøde marmor.
Verona Caféglasset findes således i en Pink variant, men derudover fås det elegante glas også i farverne Light green, Dark blue og Grey, så der er mulighed for at mixe og matche med det øvrige service.
De raffinerede, gennemfarvede drikkeglas er velegnede til servering af alt fra perlende vand og sød saft til friskpresset juice og skønne lemonader. Smagfuld - i enhver forstand - er nyheden fra Lyngby Glas også ved servering af drinks.
Det siges, at Shakespeares fortælling om den altopslugende kærlighed mellem Romeo og Julie har sin oprindelse i Verona. Og det nye, flotte caféglas, som fås i sæt indeholdende fire glas med en kapacitet på 33 cl, skal også nok vække varme følelser og stærke stemninger.
Fire glas, som er 10 cm høje, koster 199.95 kroner.