Kvium på Trapholt
Danmark er dejlig - ikke mindst om sommeren. Efter min mening bedre end mine yndlingsbyer i Italien, som jeg ellers har tabt mit hjerte til. Varmen er ulidelig sydpå om sommeren og den danske sommer er efter min mening at foretrække i de måneder, som vi netop har forladt. Frodige grønne træer og buske er smukke at se på, og afvekslingen mellem sol og regn tiltaler mig.
Jeg holder af at besøge forskellige steder i Danmark og i år er ferien igen gået til Skagen og efterfølgende med endagsture, hvor også kunst er i højsædet.
Først nød vi at besøge Kunstmuseet Trapholt i Kolding, som ofte står på vores to-do-liste - og i år ville vi gerne nærligge Michal Kviums univers på det smukke museum. Og det var en stor oplevelse. Jeg ved, mange synes hans værker er uhyggelige, men jeg synes i lige så høj grad de er humoristiske og tankevækkende.
Med sin udstilling "Skyggeteater" inviterer Michael Kvium publikum ind i et foruroligende univers befolket af 36 figurative performere, malet over 17 år. Værkerne udgør et samlet tableau over menneskets skyggesider og samtidens absurditeter. I et billedrum, der fungerer som en teaterscene udfolder Kvium med sine værker en kritisk, sanselig og reflekterende diagnose over samtiden.
Kig med her og lad dig friste til et besøg.
Udstillingen varer året ud.