Kendt frisør springer ud som selvstændig

Af Lene Lund - 15/04/2022 17.50
IMG 0400 FillWzc5NSwxMDYwXQ
Navnet Rikke HC, som står for Rikke Hundebøl Christiansen, er et kendt navn i frisør- og teaterkredse. Allerede som 16-årig gik Rikke i lære som frisør i Esbjerg, og hele hendes frisørarbejdsliv har siden da været udgangspunkt herfra.
Indtil nu.
For den 22. april åbner hun sin egen frisørsalon , Rikke HC, Rosenparken 28 i Bramming.
 
- Det er min barndomsby og her har jeg min familie og et stort netværk, fortæller Rikke HC, som ikke mindst nu, hvor hun har fået lille Alfred på godt et år, har brug for, at nogle kan træde til, hvis Alfred skulle blive syg eller Rikke skulle blive kaldt på jobs udenfor byen. Salonen får adresse i en villa i Rosenparken, som også er Rikke HCs privatadresse. Her er hun i gang med at opfylde sin drøm om at drive egen frisørsalon.
- Jeg er i den heldige situation, at jeg kan tilrettelægge mit arbejde præcis, som jeg har lyst til. Måske nogle af mine kunder foretrækker at komme tidligt fra morgenstunden eller sent på dagen. Jeg har mulighed for st lægge min arbejdstid, så det passer både mig og mine kunder. 
- Jeg er til for kunderne og jeg vil gerne være fleksibel,  og på denne måde får jeg også tid til at lege med den anden del af mit frisørarbejde, som blandt andet består af teaterarbejde eller at tage til Fyn og sætte kunstneriske frisurer på de personer, som Jim Lyngvild bruger til sine værker.
Rikke HC har blandt andet været ansat som chef for frisør-, paryk-  og make-up-holdet på Fredericia Teater, hvor hun i den grad har haft brug for sine kunstneriske og kreativ evner.
 
- Så lukkede teatret, og dernæst kom corona. Og så fik jeg tid til mit helt eget personlige projekt: At  blive mor til lille Alfred, som jeg også prioriterer uendeligt højt.
Lørdag holder jeg lukket bortset fra, når jeg skal sætte hår på brude, konfirmander eller andre, som skal til fest og derfor har brug for at få håret sat på en lørdag. Ikke mindst, når det drejer sig om brudefrisurer, går jeg i detaljer. Jeg vil gerne se både kjole, smykker og brudebuket, så jeg kan skabe den helt rigtige frisure, som sikrer en smukt helhed, fortæller Rikke.
- I mit teaterarbejde hare jeg fået mulighed for at afprøve de vildeste og mest kreative ting, og det kommer mig naturligvis også til gode i mit salonarbejde. Det har udviklet mig utrolig meget og lært mig så meget om mit fag.
Mit arbejde i salonen er det primære, og jeg har kun en kunde ad gangen. Det tager tid at lave et godt håndværk, som holder i lang tid, men hvis et par veninder eller en mor og datter gerne have nogle fælles hyggetimer her, kan det naturligvis også lade sig gøre, understeger hun.
Mit valgsprog er “Det handler om at gøre sig umage”, og det vil jeg i den grad gøre.  Også derfor har jeg til salonen valgt at bruge de eksklusive og gode L’Oreal og Paul Mitchell-produkter, som holder, hvad de lover, og ud fra deres sortimenter har jeg udsøgt nogle top-ti-produkter til salg i salonen, fortæller Rikke HC, som slet ikke kan skjule begejstringen over at få foden under egen frisørstol. 
- Jeg glæder mig bare så meget. Ikke mindst fordi kunderne allerede er begyndt at booke tid hos mig. Også tidligere kunder fra Esbjerg, som har fundet ud af, at jeg går i gang som selvstændig. Det er så rørende, og jeg føler, det er en stor anerkendelse, understreger Rikke, som åbner salonen fredag den 22. april og samme dag er der fra klokken 15 reception, hvor hun gerne ser familie, venner og både nye og tidligere kunder.

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden