Imponerende udstilling for nutidskunst i verdensklasse
Få udstillingssteder udtrykker en unik atmosfære så tydeligt som Carlshütte, et tidligere jernstøberi drevet af den første fabriksvirksomhed under hertugdømmet i Schleswig og Holstein. Det åbnede i 1827 og lukkede i 1997, og er nu et imponerende industrielt monument i byen Büdelsdorf i form af kunstudstillingen NordArt.
Det er blevet fast tradition for os at besøge dette helt forrygende sted, hvor man har mulighed for at se en helt unik udstilling af nutidskunst.
Med dets historiske bygninger, de enorme støberihaller, den omfattende park med gamle træer og en udstillingscafé har Kunstwerk Carlshütte udviklet sig over årene til et meget specielt sted for udstillinger, koncerter, oplæsningsarrangementer, teaterforestillinger og filmvisninger.
Siden 1999 har NordArt etableret sig selv som et af de største udstillinger af nutidskunst i Europa. Det finder sted årligt i sommermånederne.
NordArt er et stykke kunst i sig selv og er designet sådan hvert år. Mere end 200 internationale kunstnere, valgt af en jury, præsenterer et omfangsrigt panorama af nutidskunst.
Hvert individuelt værk taler ikke kun for sig selv men skaber også nye perspektiver, når det er sat op imod det unikke bagtæppe i form af det gamle kæmpestore jernstøberi og dets historiske skulpturpark.
Mange af skulpturerne og malerierne er megastore og de rå fabrikshaller spiller flot op til kunstværkerne. Også den store have rummer flotte kunstværker, ligesom man kan nyde kaffe eller et let måltid i stedets idylllisk beliggende café.
Jeg vil absolut anbefale, at man ansætter en dag i Büderlsdorf. Her er mulighed for at se nutidskunst, som man ikke ser mange steder. Og så ligger det bar en times tid fra grænsen til Tyskland.