Håndmikser for Blomsterberg
- Man kan sagtens undvære en håndmikser og bare piske derudaf med masser af håndkraft og sved på panden. Når dét så er sagt, så er en håndmikser bare et rigtigt godt hjælpemiddel i både det søde og det salte køkken. Det siger hele Danmarks bagedronning Mette Blomsterberg, der nu står står bag en ny håndmikser i elegant, tidsløst design i rustfrit stål, der gør den til en uundgåelig køkkenklassiker, der bringer en større lethed ind i madlavningen. Maskinen har et godt greb og en kraftfuld motor på 350 watt:
-Min nye håndmikser har fem gear og et godt, overskueligt digitalt display. Jeg indrømmer gerne, at jeg er vild med dens stål-look og mange kræfter. Og så kan jeg nemt trykke risene eller krogene ud".
Håndmikseren kommer med to almindelige piskeris, to drejekroge og en udløserknap.
Blomsterbergs' forhandles hos en lang række isenkræmmere og stormagasiner og kostede 299.95 kroner.