Forår hos Elise Gug
Elise Gug er så absolut en af mine yndlingsdesignere.
Aldrig går hun på kompromis og aldrig går hendes tøj af mode.
Elise Gug har sin helt egen personlige stil og ofte behøver man ikke tage et kig i nakken af kjolen for at finde ud af, at det er hende, der har designet den.
Jeg har ting fra Elise Gug, som jeg har haft i årevis, og som jeg stadig bruger med stor fornøjelse. Det er efter min opfattelse den helt rigtige måde at købe kvalitet, som både kvalitets- og designmæssigt holder. Fremfor at købe billigere ting, som hurtigt mister både facon, farver og aktualitet - og som bare bliver kasseret efter kort tid.
Jeg har i denne sæson kig på specielt to ting fra Elise Gug:
Et afslappet sommerhabit og den skønneste kjole, begge dele i den herligste blå farve.