Fin lille lampe
Det er ikke tilfældigt, at skandinavisk lysdesign er kendt i hele verden.
Her byder sommerhalvåret på masser af lyse døgn, mens man må kigge langt efter solen og dermed det naturlige lys i vinterhalvåret.
På den baggrund har skandinaverne gennem mange år skabt en helt særlig forståelse og fornemmelse for lysdesign - en fornemmelse og en tradition, Villa Collection med sin nye bordlampe fører videre.
Oprindeligt blev spotlightet og projektøren først og fremmest brugt til lyssætning på filmoptagelser og teaterproduktioner - det handlede helt konkret om at sætte spot på kunstneren og kunsten.
I dag er det at indrette med lys næsten en kunstart i sig selv. En kunstart, hvor den nye Villa Collection Denmark spotlight-bordlampe med sit på samme tid rå og afslappede jern-look helt naturligt sætter scenen for nordic living med et diskret tvist af Hollywood.
Hollywood er på mange måder glamour og nostalgi, men spotlightets design er samtidigt super moderne.
Den nye lampe matcher dermed perfekt det skandinaviske look, som formår at være enkelt, elegant og alligevel henslængt.
Lampen er blot 28,5 cm høj, 11 cm bred og 15 cm lang og fås i farverne Black, Sand og Green. Lampen er produceret til 220-240 Volt og en max 15 Watt-pærer - og til i sig selv at lyse op som et lille kunstværk.
Fås i tre farver og koster 199 kroner.