På denne skønne solskinssøndag for 52 år siden mødte jeg og min mand hinanden - og på årsdagen efter blev vi gift. 

Vi plejer altid at fejre dagen med at tage ud at spise, men i disse corona-tider var der ligesom ingen muligheder. Derfor bestemte vi os til at tage en tur ned ad Memory Lane og besøge de steder, som var højdepunkter i starten af vores liv. Blandt andet besøgte vi Jerne Kirke, hvor vi blev gift og Vester Nebel Forsamlingshus, hvor vores meget beskedne bryllup blev holdt.

Vi mødtes på Palmehaven under Esbjergs havnejubilæum. Der var for mit vedkommende  kærlighed ved første blik. Allerede under første dans vidste jeg, at ham her den flotte fyr med flannelshabit, hvid skjorte, mørkt slips og smukke velpudsede Lloyd-sko skulle jeg giftes med.

Og efterhånden fik jeg da også overbevist den flotte fyr om, at det var sådan det skulle være.....

Første step ad mindernes boulevard var Palmehaven, hvor der nu er sushi-restaurant.

Herefter tog vi en tur ned ad strøget til den opgang, hvor vi kissemissede og skråt overfor lå det første sted, vi boede sammen, efter vi var blevet gift.  Det var to værelser med en håndvask og en dyppekoger - og toilet i kælderen.  Meget beskedne forhold! Men vi var glade. 

Efter kort tid her flyttede vi til mere luksuriøse omgivelser. Nemlig til en meget lille lejlighed i et to-familieshus. Lejligheden bestod af et meget, meget  lille køkken, en lille stue og et lille soveværelse. Og med toilet i underetagen. Det var her, jeg for alvor fik afsky for opvask. En opvask kunne nemt hobe sig op  i en uges tid - og først når der ikke var mere porcelæn og bestik, tog vi fat med opvaskebørsten.

Efter et års tid her rejste vi til Krogsgård Mark i Tjæreborg, hvor vi lejede et stuehuset "Enggård". Her var grise i stalden og køer på markerne. Det var et fremskridt og her fik vi  både hund og vores første barn. Vi nød de landlige omgivelser, men da vi efter et par år så, at den tidligere skole i Bryndum var til salg, slog vi til.

Det var fast arbejde. Og det var aldrig gået, hvis ikke det var en arbejdsbi, jeg havde giftet mig med. Alt er blevet endevendt på Bryndumlund og den ruin, vi købte for en menneskealder siden, modtog for nogle år siden Esbjerg Byfonds Pris. Det var dejligt at blive anerkendt på den måde.

Efter vores lille tur rundt i minderne, sluttede vi solskinsdagen af med at besøge Café Stranden. Her tog vi vores take-away og vinen med ud i naturen og rundede af  med en skøn stor vaffelis som dessert.

Og nu er vi bare så klar til at tage fat på masser af gode år fremadrettet.