En cool genistreg
Det er sjældent, vi går så langt som til at betegne et produkt som en genistreg. Men vi gør en undtagelse med ICEmaker – en genial isterningebakke og køleelement i ét produkt fra Zone Denmarks bar-kollektion ROCKS, der ved hjælp af den specielle ICEBREAKER Nordic teknologi gør det muligt at lave isterninger nemt, hygiejnisk og med god samvittighed
Du gør sådan her:
Fyld ICEmaker, ligesom du fylder en flaske, og tryk låget på. Når vandet er frosset, trækker du i stropperne på siden af ICEmaker og frigør isterningerne inde i flasken. Fjern låget og hæld isen direkte fra ICEmaker op i din kande eller drink. Det er simpelthen så enkelt og så effektivt, at det ærgrer os, at vi ikke har tænkt på det før.
Du kan tilmed stable flere ICEmaker i fryseren, og du kan tage den frosne ICEmaker med på fx stranden, terrassen eller i parken. Så har du både is med til drikkevarerne og et kølelegeme til picnickurven.
Og så er det miljøvenligt
Her er der intet brug-og-smid-væk, ingen plastikrester i dit glas og ICEmaker kan skylles, fyldes og fryses igen – og igen. Flasken er 100% fri for BPA og ftalater af hensyn til både dig og miljøet.
Forhandles af førende isenkræmmere, webshops, stormagasiner og design- og livsstilsbutikker. Hent mere information om produkter eller nærmeste forhandler hos Zone Denmark på tlf. 89 28 13 00