Skønne duftende gaver til ham
Intet er dejligere end en velduftende og velplejet mand.
Derfor er duftende gaver til ham også altid et hit og igen i år er der spændende nyheder, som helt sikkert vil finde plads under juletræet.
Smut ind til din Matas eller dit parfumeri og lad dig føre ind i duftenens verden. Jeg har allerede været der og er faldet for disse tre nye og aldeles skønne herredufte:
SCANDAL:
Den franske modeskaber Jean Paul Gaultier er på banen med duftnyheden "Scandal", som er en maskulin Eau de Toilette, der samtidig er sensuel og energisk og som man snildt bliver afhængig af.
Sanserne pirres af kontrastfulde, intense, træagtige og orientalske noter i en harmonisk sammensmeltning af tonkabønner, salvie og vetiver.
Og så er duften da i en helt usædvanlig i imponerende flakon med guldkrone øverst. Det er sådan en, man ikke nænner at smide ud - og så er det da fantastisk, at der fås en 200 ml. refill-udgave.
Fås i to størrelser, ligesom der til serien hører en deo-spray. Til priser fra 540 kroner.
KENZO HOMME:
Kenzo-duften til ham er inspireret af intensiteten fra bambus og friskheden fra en havbrise og resultatet er en signaturduft af marine, træ og varme.
Bestående af calypsone, pink peberkorn, vetiver, figentræ, sandalwood og akigalawood.
Kenzo Homme fås i tre størrelser fra 380 kroner.
FUSION EXTRÊME:
Den nyeste duft Fusion Extrême fra japanske Issey Miyake er en aldeles skøn duft, inspireret af vulkanens styrke nog følelsen af lava, der møder den isnende vand.
Skabt af amber, vulkanisk træ og kardemomme med et pift af isnende bergamottte-essens.
Den nye Eau de Toilette fås i to størrelser fra 525 kroner.