Carl Nielsen-besøg på Bryndumlund

Af Lene Lund - 11/09/2019 14.52

Carl Nielsen-besøg på Bryndumlund

 

 

 

På Bryndumlund, som har været vores hjem i årtier, har vi jævnligt besøg - også af folk, vi ikke kender.

Årsagen er, at den berømte komponist Carl Nielsen ofte kom her, fordi hans bror, Valdemar Nielsen igennem masser af år var førstelærer her, da Bryndumlund hed Bryndum skole og lå i Bryndum.

Carl Nielsen spillede violin sammen med Valdemar og dennes sønner og Carl Nielsen øvede sine mange små fine børnesange sammen med skoleeleverne her - og vi synes næsten, at vi kan høre,de fine klare børnestemmer synge for eksempel “Solen er så rød, mor”.

Senest har vi haft besøg af Museumsforeningen (billede) og vi har flere gange haft besøg af Carl Nielsen-selskabet fra København.

For et par år siden inviterede vi til Carl Nielsen-koncert i haven i anledning af komponistens 150 års-dag og haven var fyldt af historie- og musikinteresserede, der nød omgivelserne og musikken. Ligesom da museumsforeningen senest gæstede Bryndumlund var operasanger Kirstine Bonde (billede) det smukkeste musikalske indslag og endnu engang satte hendes smukke stemme sig lige i hjertet.

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden