Balletpigen fra Esbjerg

Af Lene Lund - 23/03/2020 17.03

For et par år siden lavede jeg til magasinet Female en historie på Caroline Theilgaard Iversen fra Esbjerg.

Hun har siden hun var 12 år, boet, gået i skole og til undervisning på Det Kongelige Teater.

Straks hun stiftede bekendtskab med balletdansen på Esbjerg Kulturskole, var hun solgt og da forældrene kunne se, hvor dedikeret og hvor stort et talent hun var, gik de med til at opfylde Carolines store drøm om at komme på Det Kongelige Teaters balletskole for at blive balletdanser.

Nu er Caroline 16 år og er kommet godt igennem de mange nåleøjer, der skal til, hvis man skal være balletdanser. 

Lige nu er undervisningen på grund af Corona lukket ned på teatret - og Caroline er hjemme hos forældrene. Men formen og konditionen skal holdes ved lige og der skal trænes selv om det nu bliver med sig selv og udenfor de vante rammer.

TV2 har lavet en fin  udsendelsesrække, "Barn af balletten" og i aften kan du møde den unge talentfulde balletdanser fra Esbjerg.

 

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden