TEST: Babyliss Straight & Curl Brilliance

Af Lene Lund - 27/01/2021 16.26
ST482E BaByliss Paris Straightener Angled SHADOW 1567599784

TEST::

Mit glattejern har fået konkurrence.

Selv om jeg indtil nu har været godt tilfreds med mit gamle glattejern, er det en noget anderledes oplevelse at bruge Babyliss’ Straight & Curl Brilliance, som jeg har fået lov til at teste. 

Det er ofte først, når man prøver noget nyere, man finder ud af, at der er sket en udvikling. 

Og det er der i den grad. 

Også selv om mit gamle glattejern er fra Babyliss, er der himmelvid forskel på de to. Det gamle tog længere tid om at blive varm, mens det nye er varmt på et splitsekund.

Også glatningen tog længere tid. 

Glatningen med det nye glattejern går hurtigt og det skyldes  superpolerede,ægte titaniumplader, som glatter med en enkelt bevægelse. 

Efter hårvask bruger jeg altid hårtørrer, men selv om jeg bruger en børste til at forme min pagefrisure med, samtidig med at jeg tørrer, bliver  håret ikke så glat, som jeg ønsker det. 

Der kommer glattejernet mig til hjælp.

Og det var da en ren fornøjelse at bruge Straight & Carl Brilliance-udgaven. Det kan tage større sektioner af håret og ikke mindst via en forrygende ion-teknologi fjernes krus og statisk elektricitet samtidig med, at håret bliver glansfuldt. 

En ekstra finesse ved det nye glattejern er, at der er hele fem digitale varmeindstillinger fra 150 grader til 230 grader, således at alle hårtyper kan bruge det. Man indstiller bare temperaturen til den hårtype, man har. Mere enkelt kan det ikke være.

Har jeg været ude i regn eller tåge, kruser og krøller mit hår let - og her er det nye Babyliss-glattejern en forrygende hjælp. I et snuptag kan jeg glatte håret ud, så det igen er glat og skinnende.

Med  det nye glattejern kan jeg også snildt variere min page, så det vipper udad forneden, eller jeg kan vælge at lave lidt strit indimellem det “pæne” look.

Og fortsætter Corona-krisen, når mit hår nok at blive så langt, at jeg også kan få glæde af at prøve lave store krøller med glattejernet. Jeg har kigget på nettet for at se hvordan.

Og det ser superenkelt ud. Det glæder jeg mig til. 

Men indtil nu glæder jeg mig over at bruge glattejernet til at udglatte mine fald og eliminere det krusede look.

 

Tekniske oplysninger:

  • Op til 235°C
  • 28 mm ægte titaniumplader, ekstra lange stylingplader
  • Advanced Ceramics™ varmesystem
  • Ionisk krus-kontrol
  • 5 temperaturindstillinger 150°C – 235°C
  • Tænd-/slukknap
  • 3 m roterende ledning
  • Varmebestandig silikontips til krølning
  • Varmebestandig pose
  • 5 års garanti
  • Pris: 719 kroner.
Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden