Alt bliver lyst igen
Efter mørke kommer lys.
Og efter dage med tiltrængt regnvejr, der har været godt for blomster, planter og græsplæne, ser det ud til, at vi skal have fint sommervejr igen.
De mørke skyer forsvinder gradvist, ligesom tilsyneladende også corona-virussen.
Jeg undrer mig dog over, at tætpakkede demonstrationer er tilladt, for ligesom coronaen ikke kender til landegrænser, kender coronaen heller ikke forskel på en demonstration og en fodboldkamp.
Hvis vi fortsat skal lykkes med at bekæmpe den dødelige virus, skal vi stadig tænke os om. Det skylder vi os selv og hinanden!