Til barnedåb i Corona-tider

Af Lene Lund - 16/03/2020 11.57

Søndag blev vores lille nye barnebarn, Mille, døbt i Øse kirke, som er den smukkeste lille landsbykirke.

Mille var iført fars og onkels dåbskjole - syet af min brudekjole - blot var det lyseblå bånd skiftet ud med et rosa. 

På grund af Corona-smitten var kirken forbeholdt os - bedsteforældre, forældre og faddere. Desværre blev den lidt større fest aflyst. Da kirken kun var "bemandet" med præst, medbragte faderen sin guitar og moderen blot sin smukke sangstemme og vi sang "Nu titte til hinanden" og "Du som har tændt millioner af stjerner".

- og til stor overraskelse fik lille Mille mellemnavnet Marie, opkaldt efter sine oldeforældre på begge sider. Så fint og rørende tænkt!

En anderledes, men meget stemningsfuld barnedåb, ihukommende at vi små mennesker bestemmer så lidt.

Sender varme hilsner og ønsker om, at det normale liv snart vender tilbage og at vi slipper nådigt fra den forfærdelige virus.  

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden