Søstrene Grene har lavet webshop

Af Lene Lund - 01/04/2020 11.57

Nu kan du gå på opdagelse i Søstrene Grenes sortiment online, handle hjemmefra og få søstrenes produkter leveret hjem til døren.

Efter flere måneders forberedelse er ventetiden nu ovre og nu kan Søstrene Grene endelig rulle den digitale røde løber ud og invitere kunderne indenfor i kædens splinternye webshop på www.sostrenegrene.com/da

Det er en stor nyhed for Søstrene Grene, for lige siden grundlæggelsen af den familieejede virksomhed i 1973 har det ellers kun været muligt at købe søstrenes produkter i de fysiske butikker.

Men nu kan du altså udforske Søstrene Grenes sortiment hjemmefra og få leveret lige til døren, uanset hvor i Danmark du bor.

I webshoppen finder du et udvalg af boliginteriør, møbler, hobbyartikler, køkkentilbehør, lys og servietter, festtilbehør, gaveindpakning, kontorartikler, accessories, interiør til børneværelset og legetøj. Udvalget online vil løbende blive udvidet, og ligesom i butikkerne vil der komme nyheder hver eneste uge. 

- Vi ved, at mange af vores kunder besøger vores butikker for at blive inspireret, og derfor har vi lagt vægt på, at også den nye hjemmeside skal være et univers fyldt med inspiration til højtider, børnefødselsdage, hjemmebag, boligindretning, kreative DIY-projekter og meget andet. Ligesom i butikkerne vil der være noget nyt at opleve, hver gang man besøger hjemmesiden, siger Mikkel Grene

Oplev det nye onlineunivers og webshoppen på www.sostrenegrene.com/da

 

Om Søstrene Grene:

Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder.Kæden har over 240 butikker i en lang række europæiske lande samt Japan. Det velkendte danske navn benyttes på alle markeder, og det unikke koncept med den sanselige butiksoplevelse er det samme, uanset hvor i verden man besøger Søstrene Grene. Kæden ejes og bestyres af anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis.

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden