Retangulær borddækning

Af Lene Lund - 25/05/2020 13.39

Aida udvider nu stentøjsserien RAW Metallic Brown med rektangulære tallerkener i to størrelser samt et stort rektangulært fad til serveringen - flotte nyheder, som skaber en markant stilren borddækning.

RAW Metallic Brown er skabt med inspiration fra naturen. Stellets dybbrune farve brydes af et gyldent farvespil, som kaster glans over bordet og leder tankerne mod en stille skovsø en sen sommeraften, hvor farverige glinsende guldsmede svirrer i luften og sender gyldne reflekterende lysglimt ned i vandet. Stellet udvides nu med rektangulære tallerkener i to størrelser samt et stort rektangulært fad med en kant på 2,5 cm. De rektangulære nyheder har et markant design og kan både stå alene eller kombineres med stellets runde tallerkener, skåle og fade for et spændende og lidt blødere udtryk.

 

Vejledende priser

Tallerken, 23,5 x 15 cm - 129,- DKK

Tallerken, 31,5 x 20 cm - 179,- DKK

Serveringsfad, 34 x 18 x 2,5 cm - 249,- DKK

RAW Metallic Brown er håndlavet, dobbeltbrændt stentøj af højeste kvalitet med ridsefri glasur. Den funklende gylden-brune glasering udspringer af en særlig teknik, der værdsættes højt af mange keramikere. Glasuren har ikke en homogen fast farve eller tekstur men udvikler sig individuelt i den varme ovn og danner spændende nuanceforskelle i krystallisering, lagdeling og farvemætning.

RAW har rod i den bornholmske keramikfabrik Søholm, som blev grundlagt på Bornholm i 1835. I 1996 lukkede Søholm, og aida købte fabrikkens enorme arkiver af designs og know-how og erhvervede derved en enorm viden om stentøj samlet gennem generationers arbejde med det eftertragtede materiale. Med lanceringen af RAW i 2016 blev mere end 180 års erfaringer med produktion af stentøj forenet med moderne produktionsteknikker og stilrene, nordiske designs skabt i samarbejde med Christiane Schaumburg-Müller. Resultatet er et moderne koncept, som er dybt forankret i en af Danmarks gode gamle keramikfabrikker.  

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 87490900 eller på www.aida.dk.

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden