Rhombe-serien fra Lyngby Porcelæn udvides

Af Lene Lund - 09/10/2019 11.44

I takt med at dagene bliver mørkere og kortere, har smagsbarometeret det også med at slå om og vække en uimodståelig trang til kraftigere mad fuld af velsmag og forkælelse. Øverst på menuen over ”comfort food” står pastaretter i alle afskygninger stærkt efterfulgt af vinterkøkkenet med saucer, der sætter prikken over i’et på madoplevelsen. Til disse serveringer – og meget andet – udvider Lyngby Porcelæn nu stelserien Rhombe med en dyb tallerken til pasta og suppe samt en saucekande, der henter inspiration til sit svungne formsprog i Lyngby Porcelæns arkiver.

Comfort food benævnes også ”velsmagskøkkenet” og er kendt for sine klassiske livretter med et moderne anstrøg. Når der er comfort food på menuen, giver vi os ofte ekstra tid til at nyde måltidet og samværet – og det samme gælder, når bordet dækkes med Rhombe, der er Lyngby Porcelæns bud på en hvid porcelænsklassiker med et opdateret udtryk. Ikke mindst dette efterår, hvor en ny, dyb tallerken med bred, mønstret fane lægger ultraenkel og dekorativ ramme til alt fra cremet pasta til græskarsuppe og portionsanrettet salat. 

Pastatallerkenens generøse udtryk går også igen i sæsonens anden nyhed – saucekanden – der netop nu trender i moderne servering og er blevet et must have på linje med de store serveringsfade. Her gælder gamle dyder og klassisk funktionalitet – både i designet, hvor den buede form er med til at holde på varmen, og i serveringen hvor saucekandens svungne tud gør den nem at hælde af og som en gavmild gestus lægger op til at tage rigeligt af alt fra klassiske saucer til dressing og karamelsauce over isen til dessert.

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden