Nostalgi fra skønhedens verden

Af Lene Lund - 23/09/2019 12.30

Jeg har i mine mange år som journalist sammen med mange andre ting skrevet om make-up, hudpleje og mode. Det har give masser af sjove, skønne og anderledes oplevelser. Jeg har blandt andet spist jordbær med chokolade sammen med Jackie Kennedys modeskaber, Oscar de la Rente i Kongenshave i København.

Jeg har været til et hav af spændende lanceringer på spændende lokationer og restauranter. Jeg har tidsmæssigt fulgt Danmarks skønhedsdronning nr. 1, Elinor Sæther,  som har et kæmpe agentur for alverdens spændende kosmetikprodukter. Vi har mødtes med jævne mellemrum, lige fra den fra dengang, hun importerede sit første kosmetikmærker fra 60-er store modeskaber, Mary Quant. Og det er en stor glæde, at jeg stadig arbejder sammen med firmaet og er i stand til at præsentere kosmetik- og duftnyheder.

Jeg har været inviteret til lanceringer i Paris af blandt andet Chanel, set hendes lejlighed og været inviteret til den store den smukke Chanel-butik.

To gange har jeg været i New York, hvor jeg har besøgt det store verdenskendte amerikanske kosmetikfirma Estée Lauder med hvem jeg også har haft et rigt samarbejde. Jeg har altid beundret kosmetikfirmaerne for fantastisk markedsføring og begge gange, jeg haft besøgt Estée Lauder, er jeg blevet fantastisk modtaget. Det var næsten som om, at man i årevis havde ventet på, at jeg kom på besøg. På hotellet, hvor jeg boede, havde man sendt en kæmpekurv med frugt, blomster og chokolade og man forærede mig masser af gratis billetter til de mange museer og ser færdigheder, som de i form af sponsorater var en del af. Også et møde med direktøren for National Geografi blev det til ved en af lejlighederne. 

Som det fremgår af brevet her fra Estée Lauder, kan man se, hvordan personlig markedsføring bare skal effektueres. Firmaet lancerede en ny læbestift og man havde fundet frem til, hvilken farve, der var den helt rigtige for mig.  Brevet var naturligvis underskrevet personligt af Estée Lauder. Da jeg få dage efter modtog læbestiften stod mine initialer indgraveret i bunden af det smukke guld-itui.

Kosmetikkens verden er stadig en vigtig del af mit liv - både professionelt og privat - og jeg nyder de mange produkter, tilegnet kvinder - og mænd - som holder af at tage sig bedst mulig ud.

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden