Karl Lagerfelds tøj lever videre

Af Lene Lund - 24/10/2019 14.00

Modeskaberen Karl Lagerfeld, der blev født i 1933 i Hamborg og døde i år i Frankrig, lever stadig. I hvert fald lever hans designs stadig og modehuset er stadig aktuelt med nye Lagerfeld-modeller.

Karl Lagerfeld begyndte tidligt at tegne og flyttede til Paris i begyndelsen af 50'erne, hvor han arbejdede som assistent for modeskaberen Pierre Balmain. Efterfølgende rykkede han videre til Chloé og Fendi, for derefter i 1983 at blive ansat hos Chanel.

Lagerfeld og hans særlige stil har været ikonisk i modeverdenen i årevis. Omkring årtusindskiftet tabte den på daværende tidspunkt overvægtige designer omkring 40 kilo for at kunne klæde sig i helt tætsiddende jakkesæt, der siden blev hans signatur i kombination med hans tilbagestrøgne, hvide hår og store solbriller.

Reglerne for Karl Lagerfelds garderobe var få, men strenge. Designeren, der både var kreativ chef  hos franske Chanel og italienske Fendi frem til sin død i februar 2019, bar nemlig altid signaturlooket: Sort og hvidt fordelt på henholdsvis stramme bukser,  skjorte, slips og blazer. Skulle der dresses up smed Karl de ikonske Chanel-perler om halsen, mens det kridhvide hår altid var samlet i en hestehale. 

Èn ting, der aldrig var til diskussion, var solbrillerne, der altid fungerede som en maske for manden, som alle ville have en bid af, og de ikoniske solbriller optræder da også af og til på  de designs, som bærer Lagerfelds navn.

De forretninger, som sælger Lagerfeld, er udvalgt med omhu.  I Esbjerg er det modeforretningen Club B, der repræsenterer mærket.

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden