Et brag af et modeshow

Af Lene Lund - 02/10/2024 12.01

Et brag af et modeshow

 

 

Hanne Lodberg og hendes Club B-team har gjort det igen.

Skabt byens største modeshow, som giver genlyd over hele landet og trækker modeglade piger i alle aldre til.

Straks fra start var der lagt op til et brag af et modeshow, da en ung bilglad pige brølende indtog Musikhusets store scene i en forrygende racerbil fra Vestjysk Bilhus.

Club Bs modeshow startede for 21 år siden, straks da Hanne Lodberg havde overtaget forretningen - og dengang foregik showet i Musikhusets foyer. 

Men hurtigt voksede publikumsantallet, så de sidste mange år er det Musikhusets store sal, der har dannet rammerne omkring et af landets største modeshows, hvor publikum fra hele landet strømmer til.

Også et væld af leverandører var som vanligt  blandt gæsterne og stor er deres forundring over og beundring for, hvad den lille eksklusive butik i Esbjerg formår.

Uanset finanskrise, Covid-19-pandemi og andre fortrædeligheder har Club B formået at holde fanen højt og er aldrig gå på kompromis med kvalitet og design. Hanne Lodberg ved præcist, hvad hun går efter, når hun handler i ind- og udland og har altid kunderne med i tankerne, når der lægges ordrer til butikken.

Løbende skiftes tøj- og skomærker ud, ligesom nye kommer til. Men rigtig mange mærker har været med i alle 21 år. Med kvalitet i højsædet får kunderne ikke kun en smukt design, men også en holdbarhed, som sikrer lang levetid og således også lever op til moderne krav om bæredygtig livsstil.

Club B forhandler både nationale og internationale mærker og alt foregår fra den lille butik i Kirkegade i Esbjerg, hvor kunderne kommer "live", hygger sig og prøver godbidderne.

Torsdagens modeshow præsenterede herligheder fra blandt andet Moncler, Elise Gug, Mulberry, Wolford, Mac, FTC, Armani, Utzon og mange andre udsøgte og håndplukkede designs.

Fordelt over sorte og blå jeans, læder- eller ruskindsbukser, støvler lige fra lårlange til korte rå støvlet-udgaver. 

Derudover fristede Club B med de lækreste pelsjakker- og frakker, Mulberry-tasker i alle størrelser, farver og udformninger, eksklusive dunjakker, smukke kjoler, lækkert cashmere-strik og skind i lange baner,

 

Godt gået af Esbjergs internationale modebutik, som uden tvivl allerede har lejet Musikhusets store sal, så vi kan skrive på gensyn den sidste torsdag i september måned  2025.

 

 

 

 

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden