Rabarber på badeværelset

Af Lene Lund - 04/02/2020 16.46
IMG 6330 v2

En ny hudplejeserie har fundet vej til mit badeværelse. 

Det drejer sig om  en spændende rabarber-serie fra danske Naturfarm. 

Rabarberserien omfatter dagcreme, natcreme, læbebalsam, rensevand, hårshampoo, kropsolie og bodylotion.

Rabarber har en helt enestående evne til at øge hudens fugtniveau og dermed mindske hudens tørhed. Samtidig er rabarber i stand til at aktivere hudens egen fugtmekanisme og dermed øge hudens fugt indefra, hvilket sikrer en sund, fugtholdig hud i lang tid, således at rynkedannelse minimeres og huden bliver blød og spændstig igen. 

Rabarber  har et højt indhold af A- og C-vitamin, som giver fugt og samtidig aktiverer og øger hudens egen fugtmekanisme, således at rynkerne holdes på afstand.

Jeg har allerede kastet mig over natcremen, der er helt uden parfume og med aktive ingredienser, der udsætter hudens aldring og efterlader huden sund, blød og spændstig. 

Udover rabarber indeholder natcremen også mandelolie, som virker nærende og beroligende og jojobaolie, der tilfører huden masser af fugt. Ingefær, der beskytter og mindsker tabet af kollagen er ligeledes en del af de gavnlige ingredienser, ligesom Acai, der mindsker effekten af frie radikaler og samtidig virker antioxidant og anti-aging.

Den nye natcreme fra Naturfarm fjerner således tør hud, som er årsag til rynkedannelse. Samtidig er den 100 procent vegansk, med økologisk indhold og  99,9% naturligt indhold - og så fremstilles produkterne uden dyreforsøg. Plastemballagen er af 100% genbrugsplast og produkterne er udviklet og produceret i Danmark.

Cremen er tilegnet alle hudtyper og alle aldre, og den masseres om aftenen på en afrenset hud. Husk den sarte hud på halsen, der også har brug for næring for at holde sig pæn.

Natcremen er et virkelig dejligt bekendtskab og jeg glæder mig nu til at gå i gang med seriens øvrige produkter for at få glæde af seriens synergieffekter. 

 Natcremen koster med et indhold på 60 ml. 155  kroner og kan købes i helsekostbutikker og på www.naturfarm.dk

 

 

 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden