I seng med Sanne

Af Lene Lund - 05/10/2019 12.58
IMG 5121

Hästens er flyttet. Så vil man tage til drømmeland i en Hâstens-seng skal man nu tage til Torvegade, hvor for få år siden lå modebutikken Marie Lahn og senere frisørsalonen Saksehånd . Butikschef er Sanne Theilgaard - billedet - og hun sprang for snart to år siden fra at have egen frisørsalon til et job som chef for Hästens i Esbjerg.

"Din seng er afgørende for, hvordan din dag bliver. Et stort ansvar for et lille møbel" Sådan skriver Hästens i sit smukke katalog "Wake up world" og der er ingen tvivl om, at en god nats søvn afslører dig næste dag. Og Sanne er enig.

- Jeg kender alt til Hästens og jeg har deltaget i alle de kurser, firmaet har og er nu uddannet søvncoach, fortæller Sanne Theilgaard, som er super tilfreds med den nye beliggenhed og indretningen af butikken,  hvor alle sengemodellerne er repræsenteret - lige fra den billigste til 36.000 kroner til den super eksklusive udgave til 236.000 kroner.

-  Jeg brænder for de lækre kvalitetsprodukter, der siden 1852 er  blevet fremstillet i rene naturlige materialer og jeg synes, de klæder de fine omgivelser her i Torvegade, hvor vi er blevet rigtigt godt modtaget. Hästens ligger i  Köping i Sverige og er ejet af 6. generation, fortæller hun.

-Vi kan her i Torvegade boltre os over 170 kvadratmeter, hvor vi også byder på Hästens-tilbehør i form af blandt andet morgenkåber, sengetøj, dyner, puder, plaider og dunsokker, både i de karakteristiske Hästens-tern eller i ensfarvede udgaver. 

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden